Aldi bryder monopol på mælk

Mejerier 4. januar 2003 07:00

Århus, fredag /ritzau/ Hirtshals Mejeri slettet i 2. afsnit ----- ----- ----- ----- ----- ----- ----- ----- Som den første supermarkedskæde forsøger Aldi at bryde det monopol, som det dansk-svenske Arlas Foods mejeri har haft på varemærker inden for konsummælk. Efter nytår har Aldi lanceret mælkemærket "Mælkebøtte", der dækker over frisk sød-, let- skummetmælk samt fløde. Råvarerne er leveret af danske landmænd, men mælken er tappet på et nordtysk mejeri i Husum. Fløden er dog lavet af tysk mælk. Indkøbschef Lars Thomsen fra Aldi oplyser, at den friske danske, men tysktappede mælk foreløbig sælges i omkring 100 Aldi-butikker i det østlige Danmark. Hvornår de øvrige ca. 100 Aldi-butikker også bliver forsynet med Mælkebøtte-mælk, vides endnu ikke, men butikkerne skal forinden have udbygget deres kølekapacitet. Med Aldis lancering af mælkebøtte-mælken har detailkæden sagt farvel til Arla, som er imod, at supermarkedskæderne vil indføre deres egne varemærker på konsummælk. - Det er vores koncept, at vi helst vil sælge egne varemærker, og det vil Arla jo ikke acceptere, siger Lars Thomsen. Prisen på den nye Aldi-mælk er ikke lavere end den velkendte fra Arla. - Men vi har brudt et system, som det end ikke er lykkedes at bryde i Tyskland. Og vi lever op til, at mælken ikke findes billigere i andre danske butikker, siger Lars Thomsen. Aldi står for omkring fem procent af dagligvarehandelen i Danmark. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...