Aldrig et fjumreår

Elevsammensætningen på landets efterskoler bliver mere og mere forskellig. Det giver eleverne uvurderlige erfaringer med videre ud i livet

Der er udbytte at hente for alle elever ved et efterskoleophold. Men det kan være meget forskellige erfaringer, som eleverne skal hente. Foto: Kim Dahl Hansen

Der er udbytte at hente for alle elever ved et efterskoleophold. Men det kan være meget forskellige erfaringer, som eleverne skal hente. Foto: Kim Dahl Hansen

Det er ikke kun den svage elev fra et socialt svagt hjem, der får noget ud af et efterskoleophold. Ifølge formanden for efterskoleforeningen, Troels Borring, er det slet ikke noget, der hedder et fjumreår på efterskole. - Vi oplever mere og mere, at det bliver en differentieret elevsammensætning på efterskolerne. Alle kan de tage vigtige erfaringer med sig. Nogle har brug for faglige kompetencer, men der er også nogen, der skal klippe navlestreng, og andre der skal lære at se ud over egen næse, fortæller Troels Borring. På Ingstrup Efterskole i Løkken kan man nikke genkendende til den meget forskellige sociale sammensætning af elever. - Det er en god sammenblanding fra alle hjem, der kommer. Det er lige fra direktørsønnen fra Aalborg til bondedrengen fra Thy. Mange af vores elever vender tilbage til os og siger, at de er blevet mere selvstændighed og har fået rykket ved nogle fordomme. Omkring 28.500 unge valgte i 2009 at tage et år på en af landets 263 efterskoler. NORDJYSKE Medier har snakket med den utilpassede dreng fra det pæne hjem og pigen fra det trygge hjem. To efterskoleelever, som på hver deres måde tager noget med fra deres efterskoleophold.

Forsiden