EMNER

Aldrig forkert at køre til Farsø

FARSØ:Han kan næsten ikke få armene ned. Formanden for Farsø Handelsstandsforening Jens Røschmann er en glad mand. Ikke kun på egne vegne, men også forsi julehandelene i farsø er gået over al forventning. - Det er sådan set kommet lidt i ryk, men siden folk fik fri her fredag før jul har vi haft rigtig travlt, siger Jens Røschmann. - Jeg har på fornemmelsen, at det er gået rigtigt godt ude i byen, og vi har haft meget travlt både fredag og lørdag. Søndag før jul er ifølge Jens Røschmann en hyggedag, hvor man går og får klaret de sidste indkøb, inden man kan læne sig tilbage i sofaen og nye juledagene. Forretningerne i Farsø har generelt holdt åbent til sent på aftenen og det er en helt bevist indstilling fra handelsstandsforeningens medlemmer. - Folk blev jo smækforvirrede af alle de der forskellige åbningstider, så vi valgte simpelthen at holde åbent allesammen til klokken 19, siger Jens Røschmann. Han mener også, at der er stor tilfredshed i medlemsskaren med de faste lukketider op til jul, og Jens Røschmann mener, at han og hans medlemmer i handelsstandsforeningen har gjort det ”helt godt”. Jens Røschmann, der som bekendt ejer Tøjeksperten i Farsø, har selv oplevet et forrygende julesalg. Det er især strikvarer, der sælger, men overtøj er også et klart julehit. - Og så har vi solgt undertøj, undertøj og endnu mere undertøj, siger Jens Røschmann. Det er især de unge, der vil have undertøj - og det er ikke de hvide varer fra JBS...