Aldrig har så mange set på lopper i Saltum
Loppemarked blev meget velbesøgt. Der var lange køer for at komme til

Der var mange kunder på gården i Saltum. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen
Galleri - Tryk og se alle billederne.
SALTUM:Det var et helt forrygende besøgstal Lions Club havde til deres loppemarked på gården på Højensgaardsvej 25 i Saltum, onsdag eftermiddag. På et tidspunkt gik det hele i stå, for der var ikke flere parkeringspladser og der var en meget lang bilkø.
- Vi har haft mange besøgende til vores loppe markeder igennem tiderne, men i dag slår alle rekorder, fortalte en travl Aksel Lange fra Lions.
Alle 700 kvadratmeter var fyldt til bristepunktet af købelystne kunder. Det gode vejr var med til at nogle ting kunne sælges udenfor og gav god markedsstemning.
Pia Liisberg fra Bergen i Norge var utrolig glad for en kommode i teak. Hun er for øjeblikket i sommerhus ved Fjerritslev. Lions Club glædede sig over fremmødet, som er med til at skabe midler til det store hjælpearbejde lokalt og globalt. FDJ
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.