EMNER

Aldrig helt færdiguddannet

Studiet er populært fordi jobbet er trygt, vedkommende og bredt, mener studerende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pædagogikken går igen hjemme hos Helle Hansen, hvor tavlen i entréen skal gøre det nemmere at se, hvor de forskellige familiemedlemmer er henne. Frederik på 11 er på fodboldskole hele ugen, Helle og datteren Pernille på 9 holder ferie, og far Søren ”knokler på arbejdet”.

I år fik pædagoguddannelsen i Thisted 95 ansøgninger til 64 pladser. 79 havde ansøgt pædagoguddannelsen i Thisted som førsteprioritet. Det er 90 procent flere ansøgninger til studiet end sidste år. Selv om det er et par år siden, at Helle Hansen på 6. semester selv søgte ind, kan hun godt forstå, hvad der tiltrækker alle dem, der har lyst til at læse til pædagog i byen. På det generelle plan giver jobbet tryghed og sikkerhed i forhold til hverdagen og arbejdsmarkedet, jobbet giver en masse glæde, fordi man er i tæt kontakt med andre mennesker - og naturligvis børn, og så giver uddannelsen mulighed for at komme mange forskellige steder hen i samfundet. Derudover mener Helle Hansen, at pædagoguddannelsen i Thisted er meget velfungerende. Ledelsen og personalet er kompetente og fagligheden er høj på stedet. - De opfordrer os simpelthen til at klage, hvis der er nogle ting, der ikke fungerer. Så skal det rettes til for det næste semester. De er meget opmærksomme over for de studerende og ”er der” virkelig for os, mener hun.