Skolevæsen

Alexandra Skolen får udmærkelse

Modemagasinet "Costume", der udgives af Forlaget Benjamin ApS i København, har netop uddelt 15.000 kr. til Alexandra Skolen for Skrædderi og Konfektion.

- Vi har givet 15.000 kr. til Alexandra Skolen for Skrædderi og Konfektion, fordi vi er et modeblad og dét er en skole, hvor der bliver uddannet skræddere, der interesserer sig for mode, siger redaktør på "Costume" Camilla Frank - som begrundelse for gaven. På Alexandra Skolen glæder man sig over gaven. - Pengene skal helt sikkert bruges, så de kommer eleverne til gode. Det bliver jo ikke svært, men vi skal tænke os godt om, så de kan blive brugt så godt som muligt. Jeg forstår, at man - på "Costume" - med mellemrum uddeller nogle penge til uddannelsessteder eller enkeltpersoner, der har gjort det godt inden for design. Så det er slet ikke så ringe endda, siger uddannelseschef Birthe Jørgensen.