Aalborg

Algade 5 er en drøm, der går i opfyldelse

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

875.000 kro­ner kos­te­de hu­set. Det vil stå fær­digt næs­te for­år, og til den tid er pri­sen cir­ka 2,3 mil­li­on kro­ner. foto: eva sei­der

SÆBY:Er man en lykkelig mand, hvis man står i et hus, hvor kun ydervæggene er tilbage, og hvor man i sidste uge gravede 30 kubikmeter jord op? Svaret er ja! Jens Dahl fra Aalborg er en lykkelig mand. Sammen med sin kone Helle købe han sidste år Algade 5, som er et fint gammelt hus i Sæbys gamle del. Algade 5 er bevaringsværdigt, hvilket betyder, at der skal søges om tilladelse til for eksempel de tre kviste, som bliver bygget på huset. Ydermuren må heller ikke røres, idet der er tale om det oprindelige bindingsværk. - Huset er unikt, og vi bevarer den oprindelige stil og stemning. Min kone og jeg har flere gange besøgt Sæby, og her er en fantastisk atmosfære med vandet, havnen og byen, siger Jens Dahl. Som nævnt er det kun ydervæggene, der bliver tilbage af det oprindelige hus, og der er derfor tale om en totalrenovering. - Jeg troede, at taget kunne bevares. Men jeg tog fejl. Jens Dahl oplyser, at familien købte huset - via en licitation - af Sæby Kommune for 875.000 kroner. Han regner med, at huset når op i 2,3 million kroner, når det står færdigt til april næste år. Algade 5 er et helårshus, og der er bopælspligt.