Alger for sjælen

?Jeg stod i dag i min udestue og så ud på det dejlige solskinsvejr og tænkte på, " Når kommer våren vel ". Med ét faldt mine øjne på terrassens brædder, og de grueligste tanker for gennem min hjerne om alle de forbandede alger ," o ve o ve o plage". Da gik der et lys op for mig gamle årgang 39! Alger kan ikke lide at være tildækket, så til fruens store forbavselse fattede jeg gulvskrubben - en, to vupti så var algerne borte. Med lidt energi fra rugbrødsmotoren og en let gang spuling, så var det overstået og så endda helt uden brug af "kemikalier". Ideen deler jeg gerne med andre; men en lille erkendtlighed var ikke af vejen. Så nu, kære læsere - på med vanten, hvis det kan nås inden sneen er helt væk, ellers så trøst jer med, at der kommer en vinter igen. Men inden da kommer våren! Gudske lov. Mange venlige forårshilsener Hans Jakobsen !Mange tak for rådet og det gode humør. Du sitrer jo ligefrem af forårsglæde. Må jeg så lige tilføje et lille alge-trick, som er akkurat ligeså kemikaliefrit: Når grill-sæsonen er slut og havemøblerne sættes ind, så luk terrasen ned for vinteren ved at drysse fliserne eller brædderne med sand - et tyndt, men nogenlunde dækkende lag. Når du i vinterens løb får besøg af de grønne alger, vil de ikke bosætte sig på brædderne eller fliserne, men i sandet - så til foråret behøver man ikke skrubbe og skure, men kan blot feje sandet til side. Det er såmænd en anden tænksom læser, som engang fortalte om fidusen - jeg husker ikke navnet, men derimod hans tilføjelse: Man smider selvfølgelig ikke det opfejede sand ud, men lægger det til side i en pæn bunke, så det kan bruges igen til næste år. Ornung ist das halbe leben, som en af min kones bekendte fik at vide dagligt igennem hele sin barndom - det hjalp ikke, men derfor kan det jo godt være rigtigt! Kjeld Bjerre