Musikfestival

Alive Festival klar med foreløbig spilleplan

Samtidig med offentliggørelsen af spillelplanen bliver det åbnet op for salg af endagsbilletter

Peter Sommer får lov at spille på festivalens åbningsdag.Pressefoto.

Peter Sommer får lov at spille på festivalens åbningsdag.Pressefoto.

THISTED:Alive Festival kunne i sidste uge offentliggøre fire nye navne på musikprogrammet, der nu tæller navne som Peter Sommer & Tiggerne, Laid Back, The Entrepreneurs og The Asteroids Galaxy Tour.

Indtil videre er kun halvdelen af programmet offentliggjort, men de navne, der allerede er kendte, er nu kommet på en spilleplan. I samme ombæring åbnede Alive Festival fredag også op for salget af endagsbilletter til festivalens tre musikdage.

En endagsbillet til festivalens første dag, torsdag, koster 325 kr. plus gebyr, og her kan arrangørerne nu fortælle, at Peter Sommer & Tiggerne, The Asteroids Galaxy Tour og belgiske Warhaus kommer til at spille.

Endagsbilletterne til fredag og lørdag koster 25 kr. mere, og fredag spiller Skammens Vogn, Iris Gold, Fugleflugten og Barselona. Lørdag byder på Laid Back, When Saints Go Machine og The Entrepreneurs.

Festivalen foregår i Christiansgave 16.-18. august.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst