Allan Kuhn glad for lille pusterum

Aalborg 1. juni 2005 06:00
AALBORG: - For os kommer pusterummet i den her uge meget fint. Nogle af vores småskadede spillere kan koncentrere sig om at blive 100 procent klar til de tre sidste afgørende kampe, siger Allan Kuhn, AaB-assistenttræner. Det gælder for eksempel den svenske højrtekantspiller, Mattias Lindström, og den canadiske midtstopper Marco Reda. - Mattias Lindström har gennem et stykke tid døjet med et ømt knæ, så han holder sig pænt i ro i denne uge, fortsætter Allan Kuhn. Den stærkt slankede AaB-trup, syv spillere er væk til diverse landsholdsopgaver, træner igen onsdag og torsdag, hvorefter spillerne har fået fri frem til på mandag. Rasmus Würtz og Allan K. Jepsen er med A-landsholdet til kamp i Finland torsdag, firkløveret Michael Jakobsen, Simon Bræmer, Jacob Taz Sørensen og Martin Pedersen er med U 21-landsholdet samme sted, mens Trond Andersen er udtaget til det norske landshold.jeri
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...