Frederikshavn

Allan Olsen på besøgi Frederikshavn

Skuespilleren Allan Olsen, selv tidligere misbruger, fortæller om "Et andet liv"

Skuespilleren Allan Olsen, selv tidligere misbruger, fortæller om "Et andet liv"

FREDERIKSHAVN:Gennem en årrække har Lions Clubberne i Frederikshavn stået økonomisk bag et projekt, som hvert år gennemføres for kommunens 7. klasser. Det handler om en forebyggende indsats i kampen mod misbrug, et stort og desværre stigende problem, også blandt helt unge mennesker. Børnekulturkonsulent Hanne Boesen og sundhedskoordinator Britta Olsson arrangerer det praktiske, og Lions betaler udgifterne. I år starter projektet 25. og 26. januar med, at 400 elever inviteres til teaterforestillingen ”Jeg er sgu da ikke narkoman”. Efter forestillingen fortæller Stine om, hvordan det er at vokse op i en misbrugsfamilie. Det finder sted i Maskinhallen med 100 elever pr. gang. Derefter diskuterer eleverne problematikken på klassen de næste to uger. Tredje trin af raketten fyres af 13. februar fra kl. 11-13 i Det Musiske Hus, hvor skuespilleren Allan Olsen, selv tidligere misbruger, holder sit foredrag ”Et andet liv”. Her venter en helt speciel oplevelse med en meget medrivende og engageret mand. Lions har besluttet at engagere Allan Olsen til yderligere ét foredrag, som finder sted fra kl. 19-21, hvortil en lukket kreds indbydes. Den mulighed Lions Clubberne har for at støtte sådanne projektet får de fra den årlige tulipanaktivitet. År efter år kan Lions hente 150.- hos trofaste sponsorer, der får en forårsbuket og et skilt til vinduet/skranken.