Tyverier

Alle biler kan stjæles

Selv om David Beckhams BMW X5 er sikret efter alle kunstens regler, lykkedes det alligevel for tyvene at knække koden til systemet.

Selv om David Beckhams BMW X5 er sikret efter alle kunstens regler, lykkedes det alligevel for tyvene at knække koden til systemet.

Fodboldstjernen David Beckham er blandt de uheldige, som har fået frastjålet sin spritny nye BMW X5, en hændelse, som for ikke længe siden blev anset for helt umuligt. BMW anvender trådløse, kodede systemer for at sikre, at det er den rette nøgle, som starter luksusbilen. Faktisk er der slet ikke tale om en nøgle, men om en fjernbetjening. - Det er vanskelig at stjæle biler med så komplicerede sikkerhedssystemer, men ikke umuligt, siger Tim Hart, som leder den britiske låsesmedsforening til bilbladet Auto Express. - Det findes svagheder i systemet, forklarer Hart. Tyve, som kender til systemerne, kan sætte en computer op til at teste et enormt antal kombinationer af koder til den fjernbetjening, der sender til bilen. Metoden har sine fordele og ulemper for tyven. Fordelen er, at han eller hun ikke behøver at stå ved siden af vognen for at bryde ind i den, men kan gemme sig, mens den bærbare computer knækker koden. Ulempen er, at det kan tage særdeles lang tid, før datamaskinen har fået ram på den rigtige kombination af tal. Spansk politi mistænker en professionel biltyve-liga for at have fulgt efter Beckham, indtil han satte bilen fra sig, hvorefter tyvene kunne forsøge at knække koden. En af de frastjålne biler blev stjålet på parkeringspladsen til et indkøbscenter. Biltyvene kobler sig ind på sikkerhedssystemet i bilen og forsøger, at slå så mange af funktionerne fra som muligt. Det inkluderer også biler, der har satellitsporing indbygget.