Børnepasning

Alle disse herlige girafunger

I Børnehuset Bangsbo arbejdes på stor, stor udstilling på biblioteket med giraffer

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Annnalise.

FREDERIKSHAVN:De små sidder meget koncentrerede og engagerede ved de lave borde, mens de voksne går rundt og hjælper til med gode råd - nu skal du tegne der, nu skal du bruge den farve og så videre. Der er hele tiden byger af spørgsmål og brug for en stor hjælpende hånd, når der skal hældes nye farver maling op på papiret. Vi er på besøg på en af stuerne i Børnehuset Bangsbo på Gl. Skolevej blot fire store girafskridt fra den dejlige Bangsbo Have. Inden på stuen maler, klistrer, klipper og limer de små, så de kan blive færdige med tegninger, malerier, mosaikker og så videre med motiv af der yndlingsdyr, giraffen. - Vi skal fra 11. september til 27. september udstille vore giraffer på børnebiblioteket i Frederikshavn, og det er noget, det meste af vores tid går med lige nu, fortæller en af de tre voksne på stuen, Charlotte, som sammen med Sally og Henrik leger viden ind i de små. Det er en god grund til, at denne stue arbejder med dyret giraf. De 19 små i alderen tre til seks år går nemlig på Girafstuen, og det kan ses. Der er giraffer overalt i stuen, på gangen, på taskerne, i garderoben, på toiletter, ja, vi kunne blive ved. - Vi er alle meget engagerede i giraffen. Når bjørnen sammen med deres familier har været på ferie, har de altid et eller andet med en giraf på med hjem. Og det har vi voksne også, fortæller Charlotte, der bor i Hulsig og nyder arbejdsdagen sammen med de små girafunger i Bangsbo. Der er i alt lige nu 74 af de små i Børnehuset Bangsbo, hvortil også hører Skovbørnehaven. Der er med den ude i naturen fem stuer - alle med dyrenavne. - Vi arbejder lige nu på forskellige niveauer med at tegne og maler giraffer, men vi skal i denne forbindelse også til at lære børnene noget mere om giraffen, fortæller Charlotte. At de små allerede ved en del om dyret, fik vi understreget ved at spørge, hvor giraffen lever? - I zoo!