Alle er skyld i valgnederlaget

Så er valget overstået, og desværre for os Socialdemokrater, fik vi et meget dårlig valg.

Lokalpolitik 15. februar 2005 21:46

her i Nordjylland vandt vi dog et mandat. Det var dejligt, at Rasmus Prehn blev valgt på det 6. mandat. Jeg er ikke spor i tvivl om, at det vil gavne landsdelen , ja hele landet, da Rasmus Prehn er en meget dygtig politiker. På sigt tror jeg, når vi igen erhverver statsministerposten, er potentiel "køber" til en ministerpost. Mogens Lykketoft førte en overordentlig flot valgkamp, men desværre gik Socialdemokraterne fem mandater tilbage, det var en kedelig bet. Jeg betragter ham for at være et mandfolk. Han påtog sig skylden, og i mine øjne har han den ikke alene. Vi har alle et ansvar. Det største problem er vel, at vi arbejder ikke længere vil være bekendt at stemme socialdemokratisk. Vi har glemt vore rødder og glemt, hvem der har skabt de goder, vi har i dag. Nu er formandsvalget så i gang p.t med to kandidater. Så snart Helle Thorning-Smidth meldte sig, gik der "Gucci" i valget. Jeg syntes både DR og TV2, burde skamme sig. Hvorfor må hun ikke eje en Gucci-taske, eller er det ikke passende at en socialdemokrat har en sådan. Føj hvor vi er misundelige. Medierne slår stort op, at der igen er fløjkrig. Hvorfor skal det blive ved med at følge kandidaterne? Jeg syntes, det er godt, at der er flere kandidater, så vi igen kan vinde terræn og erobre regeringsmagten efter valget senest i 2009. Det er mange år. Jeg ser på dem men stor frygt og tror, at Danmark på det tidspunkt har miste alle vore skatte, fordi regeringen sælger alt, det kan sælges. Jeg husker med gru, at de lige har solgt Statens Biltilsyn for 480 mill. kr.. Det er dog det mest åndssvage, der er sket. Statens Biltilsyn gav årligt et overskud på 200 mio. kr.. Efter endnu fire år med VK, så er vi et meget fattigt land med parolen, at dem, der har, skal mere gives. Skattelettelser til dem der har, men ikke til den arbejdsløse, pensionister og efterlønnere - en voldsom skævvridning af vores ellers så gode samfund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...