Alle flasker skal mærkes med svovlindhold

EU kræver, at man skal kunne se, at vinen er tilsat sulfitter. Men propperne er et større problem

Alle vinflasker i Danmark skal være mærket, så man kan se, at vinen er tilsat sulfitter. EU kræver ikke sådan en mærkning, så den har danske importører kæmpe mod i lang tid. Den danske særregel er dyr, fordi flasken enten skal forsynes med en ekstra label, eller der skal trykkes en speciel bagetiket. Importørernes kamp for at få den fjernet har været forgæves. Faktisk er det gået lige den modsatte vej. Fra 1. oktober er det et krav i hele EU, at alle flasker skal være mærkede. Men der er stadig problemer. De danske myndigheder har nemlig ikke fundet ud af, om man kan acceptere en engelsk tekst. Hvis det godkendes, kan der laves en generel mærkning af alle flasker i hele verden, så vinen til Danmark ikke fordyres af en ekstra håndtering af flaskerne eller særlige bagetiketter. Mærkningen med sulfitter er udmærket, men er ikke særlig oplysende. Vin er altid tilsat svovl som stabiliseringsmiddel. Svovlsulfitterne sikrer, at enkelte overlevende gærceller i flasken ikke får lov til at udvikle sig og ødelægge vinen. Det er ikke et krav, at vinen er mærket med mængden af svovl. Der er en maksimumgrænse, men ingen kan se, hvor på skalaen vinen ligger. Det ville være lagt bedre forbrugeroplysning, hvis der var krav om mærkning af flasker med korkprop. Korkens kvalitet er nu så dårlig, at der er markante problemer med fejlsmag. Man kan aldrig på forhånd vide, om en vin har fejl. Det registerets før, når den er skænket. Til gengæld kunne man forsøge at styre helt uden om flasker med korkprop. Det er ikke så svært, hvis de er forsynet med skruelåg eller vin er tappet i bag-in-box. Problemet er, at man ikke kan se, om en flaske er lukket med korkprop eller med syntetisk prop. Et krav om mærkning ville meget hurtigt medføre et udviklingsarbejde, så korken helt forsvandt fra vinverdenen. Det ville vi alle have glæde af.