Aalborg

Alle kæmpere fik medaljer

ØRSØ:Fire judokaer fra Ørsø Judoklub kom hjem fra Magdeburg i Tyskland med medaljer. Der var guld til Emilie Andersen -57 kilo. Mads Kristensen i -55 kilo fik sølv. Der var bronze til Morten Hartmann Johansen -46 kilo og Anders K. Jensen -66 kilo. Fire kæmpere og to forældre var med på turen. Seks kæmpere tog til Holstebro, hvor der blev afviklet ungdomsturnering. - Kun 30 i alt var tilmeldt, så det blev et hurtigt afviklet stævne, fortæller Helle Kirketerp fra Ørsø Judoklub. Ørsø Judoklub fik følgende placeringer: Christian Larsen, -35 kilo, guld, Esben Bregnball, -55 kilo, guld, Rasmus Christensen, - 45 kilo, sølv, og Simon Røjkjær, -45 kilo, bronze. Næste turnering for Ørsø-kæmperne bliver Vendelbo-Turneringen, der finder sted på søndag i Aalborg.