Alle kender Volden

Birthe og Arne Volden fejrer guldbryllup med kirkegang

Aalborg 13. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Når klokkerne på Brønderslev gamle Kirke i morgen eftermiddag giver lyd fra sig, ringer de ekstra højt for Arne og Birthe Voldens guldbryllup. Begivenheden fejrer parret nemlig blandt andet ved at stå overfor sognepræst Henning Kristensen 50 år efter, at de blev gift i Frederiksberg Kirke. Det var imidlertid på Rådhuspladsen i København, at frk. Greve Hansen på 17 sammen med en veninde første gang så "det lange jyske rær", som hun siger. Senere stødte pigerne atter på marinesoldaten fra Brønderslev og hans kammerat på Strøget og slog følge med dem. Og det var indledningen til, at 21-årige Arne først blev penneven med Birthe og siden kom i hendes hjem. - I lang tid var han nu mere interesseret i min lillebrors Anders And blade og sagde kun hmm og nå, fortæller Birthe Volden, der godt ved, at hun taler meget. - Og det kunne jeg godt lide. Birthe var en spændende pige, og jeg behøvede jo ikke at sige meget, for hun førte ordet, føjer Arne til. Det blev Arnes vendelbo-lune, der til sidst åbnede unge Birthes øjne for den høje marinesoldats charme. - På en gåtur mødte vi en hund med meget korte ben. Det kommenterede jeg, hvorefter det tørt kom fra Arne: - Men de kan alligevel nå jorden. Radiostemmer I 1951 indtog københavnerinden således for første gang Brønderslev iført lang stram kjole, stor hvid hat og sandaler, der matchede. Og blev overrasket over at se lyntoget og erfare, at Brønderslev var en by. - Jeg troede virkelig, at Arne var gårdmandssøn, og at alle heroppe boede på landet. Siden flyttede Birthe til Brønderslev til sin Arne og lærte byen at kende. Men den lærte også hende at kende. Ikke mange kan vel sige sig fri for at være stødt på den geschæftige dame, der udover at skrive lejlighedssange er med i menighedsrådet, diabetesforeningen og LOs amtsbestyrelse og desuden står for AOFs højskolekreds. - Hun kan slet lade være og heller ikke sige nej, konstaterer Arne Volden, der med egne ord er godt tilfreds med en udfarende kone. - Så kan jeg se fodbold og krimier i tv uden Birthes kommentarer. Meget andet har hun i årenes løb været engageret i som fagligt arbejde blandt andet via et hverv som tillidskvinde på slagteriet, ligesom enhver med hang til fodbold er stødt på Arne Volden. Både som tilskuer, men også som speaker til BIs kampe. Speaker var både han og hustruen også i mange år på lokalradioen, som de var med til at starte op. Også Arne har været faglig aktiv, men har aldrig været med i en fritidsforening på grund af sine 28 år som brandmand. - Jeg vidste jo aldrig, hvornår jeg blev kaldt ud. Festtale At Arne nu har været gift med Birthe i 50 år har affødt nogle kommentarer: - Har du aldrig overvejet skilsmisse? lød det eksempelvis forleden fra en ven. -Nej, men jeg har tit tænkt på mord, svarede Arne Volden med Johannes Møllehaves ord. Så slemt har det nu aldrig stået til på Sjællandsgade 8, hvor parret har boet i mange år. Tre børn blev det til, som tilsammen har bidraget med fire børnebørn mellem 26 og 10 år. - Men at sige, at vi har levet i fryd og gammen i 50 år, vil være løgn, påpeger Birthe Volden. - Vi har da haft vores kampe, men har tilpasset os hinanden og altid fundet et kompromis. Eller med gemalens sædvanlige sans for ordknaphed: - Birthe har skændtes, og jeg er gået min vej. Udover morgenvækning og efterfølgende kaffe i menighedshuset har parret inviteret over 60 gæster til spisning og fest på Landbogården. Og her kommer gommens talegaver for alvor til eksamen. En tale til sin guldbrud har Arne Volden nemlig længe haft parat og finpudset trods langvarige problemer med ryggen. - Jeg kommer nok til at korte lidt i den, for jeg kan ikke holde ud at stå op så længe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...