Godthåb

Alle mål faldt efter pausen

SERIE 3 PULJE 18 Godthåb IF - Fjelsø FF (0-0) 3-1 0-1, 1-1 Torben Drejer, 2-1 og 3-1 Allan Grøn Nielsen GODTHÅB: De to mandskaber følte hinanden på tænderne i første halvleg, hvor der ikke var mange chancer til nogen af holdene. Til gengæld kom der gang i kampen efter pausen, hvor Fjelsø kort ind i halvlegen bragte sig foran. Det på trods at, at holdet var en spiller i undertal. Ca. 10 minutter efter var Fjelsø så i overtal, og Godthåb sagde tak for sidst med den udlignende scoring. Kun fem minutter senere bragte Allan Grøn Nielsen hjemmeholdet foran, og fem minutter senere øgede han til 3-1, hvilket burde have lukket kampen. Men de to hold havde kampen igennem gået til stålet, uden dog at de for alvor gik over stregen. Godthåb måtte alligevel mod kampens slutning notere sig et rødt kort, og Fjelsø pressede de sidste 10 minutter med alt hvad de havde, uden at det lykkes for dem at få reduceret. Godthåbs anfører Morten Pedersen var godt tilfreds med sejren: - Vi fortjente at vinde kampen på vor gode fight - og det var nok også vor større sejrsvilje, der i den sidste ende gjorde udslaget.