Ældreforhold

Alle mand af hus

Meget kan man sige om VKO, men de tager da biblens ord bogstaveligt - jeg tænker på, at tage fra dem, der ingenting har og give til dem, der har overflod. (Undskyld - jeg ved godt, at det er farligt at tage ord ud af en sammenhæng - det er det, der kan føde fanatisme).

Men det er da alligevel groft, at statsministeren prøver at bilde nationen ind, at landets økonomiske fremtid afhænger af, hvor meget man kan bestjæle den laveste indkomstgruppe i dette land. Han bringer endda budskabet med et smil, som om det var det eneste og gladeste budskab !!! Men selvfølgelig, bebudes der, må nogen jo betale - til de rige. Vi kan jo ikke blive ved med at låne os ud af det. Vi skylder nok snart omkring 100 milliarder væk. Så altså alle I kære mennesker i dette land på "de nederste hylder" - I må altså til lommerne - og ikke nok med det. Vi tar også lige og halverer dagpengeperioden, så I , der ikke kan sidde i eget hus mere, må pakke og Jer, der havde regnet med efterløn - kan glemme det. Den snupper vi for, at der kan komme lidt i kassen til at financiere vores skattestop. Så må der også skæres kraftigt i ældreplejen, i institutionerne - ja såmænd også i skole m.v.. De rige i dette land skal jo kunne mærke, at det er et godt land at være rig i! Den måde at føre politik på må jo både være kristeligt og demokratisk, eftersom Kristendemokraterne peger på en gentagelse af hele miseren! For mig at se, er det ikke særlig medmenneskeligt, f.eks at lade folk sidde i både 10 og 12 år i asylcentre i uvished eller reducere ældreplejens personale, så der knap nok er tid til, at de ældre kan få et bad eller komme en tur ud i den friske luft. Jeg har tidligere stemt på Kristelig Folkeparti, men nu synes jeg godt nok, at det er blevet både for ukristeligt og for udemokratisk i den blå lejr - eller skal vi sige for uretfærdig - og så lade religion være religion og politik være politik. Så alle mand af hus 15.9. - det er nu, vi har chancen for at få lidt retfærdighed blandet ind i politikken med en ny regering.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst