Alle områder kulegraves

Der skal spares på ældreområdet - man kigger på alt, herunder nattevagter

Gitte Krogh: Der skal findes besparelser for 2015.

Gitte Krogh: Der skal findes besparelser for 2015.

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Alle områder i Brønderslev Kommune skal kigges igennem med en lup, for at se, om der er ting, der kan gøres anderledes.

Ældreomsorgsudvalget har så småt taget fat på budget 2015.

Masterplaner

- Vi har drøftet masterplaner og andet materiale, og vi fortsætter drøftelserne på næste møde, fortæller formand for ældreomsorgsudvalget, Gitte Krogh.

23. april er der temamøde i byrådet, hvor de forslag, der er sat til undersøgelse præsenteres, og der gøres status i øvrigt.

I maj udarbejdes endelige forslag.

Nattevagter

- Noget af det, vi er nødt til at kigge på igen, er, om der skal være to nattevagter på et plejehjem. Der er to nattevagter på et plejehjem med 48 beboere, og der er samme antal på et plejehjem med 19 beboere, bemærker Gitte Krogh.

- Det kunne jo være, at hjemmeplejen kunne bistå, hvis der kun er én nattevagt, fortæller Gitte Krogh.

Det skal selvfølgelig være tæt på, og måske har hjemmeplejen til huse på plejehjemmet.

Gitte Krogh giver som eksempel, at hjemmeplejen kunne have til huse på Smedegården i Hjallerup.

- Alt tyder på, at vi skal spare i 2015, og derfor er der nogle ting, vi skal kigge nærmere på. Der er fokus på strukturændringer.

For de områder, hvor der er udarbejdet masterplaner, vil det være naturligt, at drøftelserne tager udgangspunkt i masterplanerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nu har Gravenshoved-eleverne fået deres undskyldning
Luk