Alle på ungdomsskole engageres ved DM-stævne

400 deltagere til Hørby for at deltage i DM-fodbold for efterskoler

HØRBY:HørbyUngdomsskole danner i den kommende uge ramme om et stort arrangement, som betyder, at alle på skolen skal i sving. De seneste uger har der på skolen været arbejdet med forberedelserne til afviklingen af DM i fodbold med deltagelse fra de ni efterskoleregioner iDanmark. - I alt ca. 400 gæster fra hele landet skal indkvarteres, spise og spille fodbold, fortæller Hørby Ungdomsskoles forstander, Mogens Vestergård Pedersen. - Også de af vore elever, der ikke deltager aktivt i stævnet, bliver på mange måder involveret i afviklingen. De sidste uger har der på skolen været en "arbejdsformidling", hvor eleverne har kunnet "søge" job som web-mastere, journalister, banevagter, rengøringsassistenter, cheerleaders og som medhjælpere i køkkenet samt til at passe den bod, der åbnes i de tre dage, stævnet varer, tilføjer forstanderen. - På den måde bliver stævnet også en efterskoleoplevelse, hvor også de, der ikke skal slide på grønsværen er med i det fællesskab, der skal løse de mange opgaver. De mødes Ungdoms- og efterskoler i regionerne har spillet sig frem til DM-finalestævnet - nemlig en vinder fra hver region. Stævneansvarlig bliver lærer Inge Holland fra Hørby Ungdomsskole. Hold fra Gunslevholm, Bramminge,Hellebjerg, Gudenådalen, Lyngs, Sønderjyllands Idræts- og Naturefterskole, Bjerre, Nr. Nissum, Hou og Himmerlands Centres Idrætsefterskole ved Haverslev ankommer til Hørby mandag aften. Desuden deltager hold fra HørbyUngdomsskole, der som vært for stævnet er selvskrevet til at deltage i kampen om medaljer. DM-stævnet åbnes officielt tirsdag morgen. I løbet af de næste tre dage skal der afvikles 54 fodboldkampe, inden DM-vinderne i drenge- og pigerækkerne er fundet. De første to dage skal alle hold spille fire kampe. På torsdag startes der med med semifinaler, hvorefter der bliver placeringskampe for femte- til tiendepladserne.Stævnet slutter med bronzekampe og finalekampe på torsdag henholdsvis kl. 12 og 13.15.