EMNER

Alle pårørende er underrettet

København, lørdag /ritzau/ HOK har underrettet de pårørende til de soldater, der lørdag blev udsat for et angreb med en vejbombe. Soldaternes navne bliver ikke offentliggjort. De pårørende til den dræbte og de tilskadekomne danske soldater i Irak er blevet underrettet. Det oplyste Hærens Operative Kommando (HOK) kl. 18 lørdag aften. Identiteten på de pågældende soldater ønsker HOK ikke at offentliggøre. - Vi har nu været i kontakt med pårørende til de soldater, som er kommet galt af sted. Pårørende til danske soldater i Irak, som vi ikke har kontaktet, kan derfor nu ånde lettet op, siger informationschef i Forsvarskommandoen Hans-Christian Mathiesen. /ritzau/