Aalborg

Alle skal have en ven i skolen

Unge fra Nr. Uttrup Skole blev rystet sammen - målet var at styrke fællesskabet og skabe nye venskaber

19
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fokus var på fællesskabet - for selvom mange elever har en god ven i klassen, så kan de få endnu flere.

AALBORG:Alle skal have en ven i skolen - så enkelt lød budskabet til de mange børn og unge, der i år tog hul på et nyt skoleår i Aalborg Kommune. Men venskaber er ikke altid noget, der kommer helt af sig selv.

- Mange elever har måske en god ven i klassen, men de har måske ikke venner på de andre klassetrin. Det er det, vi gerne vil prøve at ændre på, fortalte Anna Windberg fra Nr. Uttrup Skole, da hun i går sammen med ni andre lærere var på teambuilding dag med skolens 7., 8. og 9. klasser.

Styrke og opbygge venskaber

Målet for teambuildingdagen var at ryste eleverne sammen ved at få dem til at løse opgaver, der udfordrede deres evne til at arbejde i fællesskab. Selvom opgaverne ikke i sig selv var målet, så tog børnene opgaven seriøst - og samarbejdede.

- Vi går i klasse sammen, og jeg kender Mathias; vores mødre er veninder, fortalte Marie Christensen, mens hendes hold halsede af sted fra endnu en løst opgave og ind til koordinatoren, der skulle give dem en ny.

Alle fire i gruppen har venner i skolen. Men der er konflikter på kryds og tværs af klasser og klassetrin. Om en teambuildingdag som denne kunne hjælpe, var efter deres vurdering dog tvivlsomt.

Alligevel var der ikke tvivl om, at børnene fik noget ud af dagen, mener skoleleder på Nr. Uttrup Skole, Orla Juul-Pedersen.

- Jeg tror, det er med til at gøre en forskel, sagde skolelederen, der med rund hånd delte point ud til eleverne på sin opgavepost.

Og selvom alle teenagekonflikter ikke kan løses på en dag, så var det en sjov dag, fortalte flere elever.

- Jeg tror, det betyder meget med sådan en dag her, det er med til at styrke venskaberne på tværs af klasserne, sagde Albin Ekshela, inden han måtte halse af sted for at indhente sit hold.

Ifølge Lisbeth Lauritsen (S) fra Aalborg Kommunes Skoleudvalg, er netop det at styrke venskaberne et vigtigt mål bag politikernes input til skolerne.

- Vi måler på flere parametre, og en af dem er, at eleverne skal kunne sige, at de har en ven i skolen, fortalte Lisbeth Lauritsen med henvisning til, at elever, der har det godt i skolen, også har en nemmere skolegang med bedre resultater.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.