Støvring

Alle træer langs to villaveje må lade livet for saven

Var blevet så store, at rødderne i jordoverfladen ødelægger fortovsfliser.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trærødderne på de efterhånden over 30 år gamle vejtræer ødelægger på et vist tidspunkt den tilstødende fortovsbelægning, her på Porsborgvej. Foto: Torben Hansen

Som mangeårig beboer på Vestre Alle i Støvring kom det som en stor overraskelse for Aage Pedersen, at kommunalt ansatte forleden pludselig i løbet af blot to dage fældede samtlige 24 vejtræer. De var næsten 15 meter høje og plantet for over 30 år siden i den smalle rabat mellem fortovsfliser og kantsten langs asfaltvejen. Afdelingsleder i kommunens trafikafdeling, ingeniør Morten Aaby, forklarer den kommunale handling med, at den har baggrund i en næsten 10 år gamle beslutning om at fælde træerne, når rødderne grundet alder generer fortovsfliser og kantsten. Også vejtræerne på den nærliggende Porsborgvej er blevet fældet af kommunen i samme omgang, og her er motivet det samme.