Alle ungdomshold godt bemandet

Fodboldformand Sten Kristensen står på en stor og beskidt snedrive og byder velkommen til en ny sæson i ungdomsafdelingen i Frem Skørping. I baggrunden byggepladsen for den nye hal i Skørping. PRIVATFOTO
Skørping 6. marts 2007 05:00

{ SKØRPING: Lørdag 3. marts var der standerhejsning for damejunior, drenge og piger foruden miniput- og lilleputholdene i FREM Skørping fodbold. Cirka 55 spillere og 10 ledere mødte frem. Formanden for fodboldafdelingen, Sten Kristensen, bød velkommen til sæsonen og takkede alle trænere og hjælpetrænere for stor velvillighed. Han glædede sig over, at klubben igen i år har alle hold godt bemandet med indtil flere voksne trænere pr. hold. Der mangler kun en træner til miniputpigeholdet. Til gengæld mindede formanden også om forpligtelsen over for holdet, og at man skal huske at melde afbud, hvis man ikke kan komme til kamp. Bagefter var alle børn og trænere en tur på banerne, før der blev serveret varme pølser og kolde sodavand i cafeteriet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...