Aalborg

Alle vil have Ellen og Birthes unikke manual

Først var den bare en seddel til eget brug. Nu er den en landskendt trin-for-trin-vejledning efter børneovergreb

TRANUM:Det hele startede i 1998 med et overgreb på et 3-årigt barn. En mand havde forgrebet sig seksuelt på et 3 årigt barn, konstaterede Aalborg Sygehus. Og ringede til Brovst Asylcenter, hvor både barnet og manden boede. Dén melding sendte chokbølger gennem asylcentret. Ikke bare var personalet rystet over overgrebene. De stod også med en konkret situation, de aldrig havde oplevet før. - Traume- og overgrebsreaktioner ligger meget tæt op ad hinanden. Derfor gik vores fornemmelser ikke i retning af noget seksuelt, siger leder af centrets legestue EllenCortes. At den klodsede og uerfarne vej gennem myndighederne, der derpå fulgte, skulle føre til skabelsen af et helt nyt undervisningsmateriale i Danmark, havde hun og kollegaen, sundhedsplejeske Birthe Schouw, dengang ingen anelse om. Alt, hvad de dengang vidste var, at så paf og usikre ville de aldrig være igen. Hovsa-hovsa - Hvad pokker gør man med et kriseramt asylbarn uden personnummer? Dansk Røde Kors sagde én ting, de lokale myndigheder noget andet. Der var en masse med, at nogen skulle undersøge noget og ringe tilbage. Roden og sådan lidt hovsa-hovsa, beskriver Ellen Cortes dagene efter sygehusets ubehagelige nyhed. Bagefter beslutter hun og Birthe Schouw, at de vil vide, hvilke symptomer ved barnet, de skulle have været opmærksomme på. Og de vil vide, præcis hvordan proceduren er, når der sker overgreb mellem børn og voksne uden dansk statsborgerskab. Så de melder sig til en RedBarnet-konference om seksuelle overgreb mod børn. På konferencen er Lotte Venstrup, daværende formand for Red Barnet. Der er børnemisbrugs-eksperter i hobetal. Men hvad der ikke er at finde er en handlingsvejledende pjece at tage med hjem. Så den beslutter Ellen Cortes og Birthe Schouw sig for selv at lave. - Vi ville ikke skabe noget nyt. Bare samle informationen, siger Ellen Cortes. 100 blev til 2000 Efter møder med politiet, socialforvaltningen og flere andre parter har de to ansatte på asylcentret til sidst notesblokkene fulde og kan skrive det hele rent. Papirerne er kun tænkt til internt brug på Brovst Asylcenter, men rundt omkring spredes rygtet, og snart henvender lærere og pædagoger sig. De vil gerne have en kopi. - Vi printede ud til dem, men efterhånden begyndte det at blive lidt pinligt med de A4-ark, og så spurgte vi centrets leder Thorkild, om vi ikke kunne trykke nogle eksemplarer. De får ja. 100 hæfter bliver trykt ved en lokal trykker. - Vi tænkte ”Nu har vi nok til et års tid”, siger EllenCortes, - Men efter tre måneder var de flået ud af hænderne på os. DanskRøde Kors vil have hæfterne, studerende vil have hæfterne, daginstitutioner vi have hæfterne. Brovst Asylcenter ringer til Dansk Røde Kors’ hovedkontor og beder om lov til at trykke endnu 500 eksemplarer. Siden spyttes yderligere 2000 ud fra trykkeriet, for en artikel i BUPL-bladet for pædagoger og klubfolk får efterspørgslen til at eksplodere. Rundt om på kommuner, seminarer og socialkontorer ligger Birthe Schouw og EllenCortes hæfter i dag. Socialministeriet bruger den. Den kendte børnepsykolog Mimi Strange har rost idéen og kender ikke til, at noget lignende er lavet i Danmark før. Og Birthe Schouw og Ellen Cortes på asylcentret .. ja, de er ved at lave et undervisningsmateriale.