Alle vil vinde på lavere brotakster

Det er vanskeligt at se noget, der skulle tale imod lavere brotakster. Sættes billetprisen på en tur over Storebælt ned, vil kunderne være vindere i form af sparede penge. Men også politikerne kan vinde på sagen, da en takstnedsættelse faktisk ikke behøver at koste nogen noget.

En nedsættelse af billetprisen på Storebæltsbroen kan nemlig finansiere sig selv. Falder prisen fra 250 kroner til 200 eller lavere, vil flere tage en tur over broen. Det siger trafikforsker Anker Lohmann-Hansen, Aalborg Universitet. - Hver gang man sætter taksten ned, vil trafikken stige. Og man kan skrue på taksten, så den bliver selvfinansierende. Udbud og efterspørgsel gælder også indenfor trafik, siger Anker Lohmann-Hansen. Og det er både den impulsive sviptur og den mere nødvendige pendlertur over broen, der vil stige. Folk vil være mere tilbøjelige til at tage over og besøge moster Inge en søndag eftermiddag. Og samtidig vil der blive et større incitament for en fynbo til at tage et job i København eller omvendt, da broturen ikke længere belaster økonomien så voldsomt som tidligere. - Samkvemmet mellem København og Fyn vil vokse. Faktisk kan man sige, at Københavns opland vil blive en hel del større, siger Anker Lohmann-Hansen. Der er ikke noget i Storebæltsbroens økonomi, der taler imod en takstnedsættelse - snarere tværtimod, mener han. Fra politisk hold regnede man med, at Storebæltsforbindelsen ville hive en kæmpegæld efter sig gennem mange år. Hele projektet med bro, tunnel og ø kostede 21,4 milliarder kroner i 1988-priser, og i 1998 var tilbagebetalingstiden på broen 37 år. I dag er forbindelsen så stor en succes, at afbetalingstiden er afkortet til 25 år, og sidste år gav Storebæltsbroen et overskud på 560 millioner kroner. - Broen er en rigtig god forretning. Og skal broen ikke være en indtjeningsmaskine, kan man lige så godt give kunderne nogle fordele. Spørgsmålet, som politikerne skal finde ud af, er, om man vil afkorte perioden med gæld - eller om man hellere vil give kunderne nogle fordele her og nu, siger trafikforskeren. Den eneste taber, der kan stå tilbage ved en takstnedsættelse, er Mols-Linien. Flere vil uværgeligt tage bilen over Storebælt frem for en færge, hvis det bliver billigere at køre over broen. Da Storebæltsbroen blev vedtaget, indgik det i beslutningen, at der ville blive opretholdt mindst en færgeforbindelse mellem Jylland og Sjælland - og derfor kan statstilskud til eksempelvis Mols-Linien blive nødvendigt. - Mols-Linien har ikke været noget særlig god forretning i flere år. At de flyttede til Århus var en god idé, for her har de et opland på omkring en halv million kunder - men nogle vil vælge broen, hvis den bliver billigere, siger Anker Lohmann-Hansen. Venstres trafikordfører Svend Heiselberg siger til NORDJYSKE, at nedsættes taksten på Storebælt, må det være et krav, at der sikres uindksrænket færgetrafik på Mols-Linien af hensyn til Nordjylland. - For Nordjylland er det vigtigt, at der også er færgeforbindelse til Sjælland, så det er en betingelse, at der tages hensyn til Mols-Linien og den nordjyske trafik med færgerne. Det var Socialdemokraterne, der fredag foreslog, at taksten på Storebæltsforbindelsen sættes ned. Det fik trafikminister Flemming Hansen (K) til at beslutte, at Trafikministeriet og Sund & Bælt Holding A/S skal bruge weekenden på at beregne en takstnedsættelse på Storebælt, så han først i næste uge kan præsentere et alternativt forslag til Socialdemokraternes.