Allehelgens- koncert i Budolfi

Domkirkens Kantori diverterer blandt andet med kormusik af Karin Rehnqvist. Foto: Christian Roar Pedersen

Domkirkens Kantori diverterer blandt andet med kormusik af Karin Rehnqvist. Foto: Christian Roar Pedersen

Søndag 6. november kl. 16.30 er der Allehelgenskoncert i Budolfi kirke.

Man finder næppe gys, gru og klovne inden for de hvide mure, men derimod kormusik af den nutidige svenske Karin Rehnqvist, som har sat meget smuk og folkloristisk inspireret musik til digteren Erik Blombergs tekster, "Sånger ur jorden".

Endvidere opføres romantisk kormusik af Johannes Brahms og Max Reger, der begge musikalsk beskriver tankerne om eksistens, om jorden og om det farvel til jorden, som alle mennesker på et tidspunkt må stå overfor.

Men der synges også om Himlen, om tankerne og fortrøstningen deri.

Organist Svend Ole Kombak sidder ved orglet.

Han er født på Mors, uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium, og efter ansættelser i Fjerritslev, Løgstør og Herning kom han i 2005 til Thisted. Her har han i en årrække spillet, som en fremragende akkompagnatør til Thisted Drenge-Mandskor, og også kendt for sit habile solistiske orgelspil.

Kombak spiller musik af J.S. Bach og Max Reger.

Aalborg Domkirkes Kantori består af knap 20 unge sangere og ledes af Margrethe Thestrup Østergaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk