Allerede en vinder

Uanset hvordan det går nordjyske Simon Mathew i Eurovisionens Melodi Grand Prix, er han allerede en vinder.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

SIMON MATHEW – godt rustet til forsvare Danmark blandt 43 deltagere i årets Grand Prix.

CD POP Simon Mathew: "All For Fame" Forstået på den måde, at han – takket være dansk sejr med "All Night Long" i februar – har vundet retten til at indspille og udgive en aldeles fortræffelig pop-cd, fyldt med 11 i store træk ganske veltillavede sange, hvoraf flere er lige ved at stille "All Night Long" i skyggen, ikke mindst den tjeppe, funky "Deep". Åbningsnummeret, "Get Me High" – med budskabet om, at det er lige meget, om man ser ud som Madonna eller synger som Mariah Carey – er det også svært at stå for. Her og der kan man godt fornemme, at Simon Mathew og hans skiftende sangskriver- og producerhjælpere (med produceren Nis Bøgvad fra Back To Back forrest) har haft mere end ét godt øre for poppen, sådan som den skrues sammen hos først og fremmest Scissor Sisters og Maroon 5, men langt mere som inspiration (på linje med de bevidst hjælpeløse Ringo Starr-trommer, der trænger igennem nogle steder) end som kopi. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Simon Mathew: "All For Fame" My Way Music Simon Mathew er med i anden semifinale i Eurovisionens Melodi Grand Prix torsdag 22. maj. Sendes på DR 1 fra kl. 21. DR 1 sender finalen lørdag 24. maj fra kl. 21.