Allerede ny koncert i mediecentret

AABYBRO:Knapt er den sidste sang forstummet i Nordjyllands MedieCenter fra mandagens koncert med Johnny Logan før brugerrådet atter inviterer til en ny koncert. Denne gang er det med Marianne Mortensen og Michael Vesterskov, der onsdag 15. december optræder med julekoncerten "I den blå time". De har hver deres musikalske rødder i henholdvis rockens og i visens verden,. Men til sammen udgør Marianne Mortensen og Michael Vesterskov en sjælden enhed, som de seneste tre år har kunnet opleves ved koncerter. I Nordjyllands MedieCenter optræder de to med en julekoncert med både nye og gamle sange, der bliver kædet sammen med digte.