Allersidste chance for cheftræner

Efter tre sæsoner som cheftræner for Frederikshavn White Hawks kan det i aften være slut for Henrik Christiansen.

Henrik Christiansen kan have sin sidste kamp som cheftræner i aften. Foto: Henrik Bo

Henrik Christiansen kan have sin sidste kamp som cheftræner i aften. Foto: Henrik Bo

Fra næste sæson skal han passe ungdomsafdelingen og sørge for talentudviklingen i klubben. - Jeg har imidlertid ikke gjort mig nogen tanker om, at det kan være min sidste kamp som cheftræner, når vi i aften på hjemmebane møder Odense i den fjerde kvartfinale, siger høgetræneren, der bestemt ikke har opgivet chancen i serien. - Vi har intet at tabe og skal derfor tage nogen større chancer denne gang, og for mig og spillerne handler det om, at vi har et job at udføre nemlig at vinde de næste fire kampe over fynboerne. - I tirsdagens opgør i Odense var vi foran med 3-0 og spillede fantastisk, men så løb vi ind i for mange udvisninger, og det gør man altså ikke ustraffet mod Odense, der er særdeles giftige i powerplay. - Vi fik syv udvisninger i kampen, og Odense scorer fire af deres fem mål i overtal, så alle kan se, at det blev afgørende, påpeger Henrik Christiansen.