EMNER

Alliancens sidste chance

Vejen ud af krisen er en klar borgerlig profil, og så er det slut med personfnidder

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vi har været hudløst ærlige, fastslog storkredsformand for Nordjylland, Helle Christensen. Foto: Ole friis

KORSØR:Partileder Naser Khader stod lørdag ansigt til ansigt med Ny Alliances baglandet formentlig første gang siden valget i november. Med Mottoet ¿modgang gør stærk¿ i brystlommen er der ikke nogen tvivl om, at denne dag er en de vigtigste i Ny Alliances historie. Det er dagen, hvor Naser Khader skal vise baglandet, at Ny Alliance ikke er på vej ud over afgrunden som mange spår og ikke er ved at smuldre indefra på grund af stridigheder i partigruppen. - Vi er et borgerligt parti! Vi stemmer ikke med Socialdemokraterne og SF. Naser Khader, siger det mens håndryggen banker taktfast i bordet og signalerer dermed, at det er der heller ikke tvivl om i partigruppen. - Vi rodede rundt i det under valgkampen. Vi meldte for sent ud, folk kunne ikke finde ud af, hvem vi ville pege på, og vi forvirrede vælgerne med al den snak om kongelig undersøger og dronningerunder. Netop denne dyrekøbte erfaring har været et centralt omdrejningspunkt for partiets diskussioner over weekenden. - Vi har været et parti i selvsving ¿ på grund af internt fnidder-fnadder. Hvis Ny Alliance skal overleve kræver det enighed, siger partilederen. Hudløst ærlig Formålet med mødet lørdag var at fremlægge den redningsplan, som blev udtænkt på et møde fredag med den inderste kreds af Ny Alliances top. Ifølge flere af de storkredsformænd avisen har talt med lørdag, var det en ydmyg partiledelse, der i høj grad gik den uundgåelige kritik i møde ved at erkende, at partiets oprindelige strategi ikke er lykkedes og valgkampen kunne være håndteret langt mere professionelt. På trods af det er opbakningen til Khader intakt. - Det er den rigtige vej. Jeg er faktisk positiv overrasket. Vi har været hudløst ærlige overfor hinanden. Og det har været nødvendigt, siger Helle Christensen, der er storkredsformand i Nordjylland. Hun har tidligere meldt ud, at hun på linje med landsformand Leif Mikkelsen, kun giver Ny Alliance tre måneder til at rette sig i meningsmålingerne ellers er hun ude af partiet. En anden formand er enig i, at den borgerlige vej er den rigtige. - Jeg er glad for, at vi arbejder for at udrydde misforståelserne. Ny Alliance er et borgerligt og liberalt parti. Nu skal vi til at snakke politik, være konstruktive og stoppe med at pege fingre og opføre os som en kriseramt virksomhed, siger storkredsformand i Nordsjælland Lars Gottlieb Nielsen. Gemmeleg for pressen Det er det lille provinshotel ¿ Jens Baggesen¿ i den sjællandske by Korsør, der lægger lokaler til Ny Alliances møde lørdag. Egentlig er det et hemmeligt møde og Ny Alliance har nok ikke planlagt andet selskab end den 70-års fødselsdag, der holder til i det andet festlokale. For at undgå at pressen dukker op, har partiet i første omgang bestilt arrangementet på kursuscenteret Nyborg Strand, som hvert år afholder mange politiske arrangementer. I sidste øjeblik bliver det flyttet til den mere ydmyge location i Korsør. En gemmeleg, som TV2 vandt, da de fredag aften fandt en række biler med Folketingets parkeringsskilte i vinduesruderne foran det lille hotel i Korsør. Den eneste, der blev snydt af bluffnummeret var en efterfølgende noget ilter kvindelig næstformand fra Bornholm, der tilsyneladende ikke var blevet underrettet om den listige plan og som den eneste mødte op på Nyborg Strand. Det lange seje træk Et af de mest tydelige krisetegn i partiet er meningsmålingerne, der i øjeblikket ligger under to procent. Den afgørende mission partiet står overfor i de næste måneder er, at vise omverdenen, at partiet rent faktisk har et politisk projekt som også kan kaste resultater af sig. Det er den eneste måde vælgerne genvinder troen på Ny Alliance, erkender Khader. Selv om partiet ikke luftede nogle konkrete politiske forslag lørdag lagde de vægt på, at partiet hovedsageligt skal koncentrere sig om tre kerneområder ¿ uddannelse og integration og i særdeleshed skat, hvor ambitionsniveauet dog er skruet ned i forhold til valgkampens krav om skattereform: - Vores skatteprojekt er et længere træk. Der er ingen, der forestiller sig, at det kan nås indenfor en valgperiode, erkender Naser Khader.