AllStars møder mestrene

Floorball 18. september 2002 08:00

PANDRUP: Der venter hjemmepublikummet i Jetsmarkhallen en floorballoplevelse søndag, når Jetsmark AllStars får besøg af Danmarks bedste floorballhold fra sidste sæson, Frederikshavn Bulldogs, som hjemførte det danske mesterskab. Flere landsholdsspillere spiller for Bulldogs, og en sejr til nyoprykkede Jetsmark vil være en vaskeægte sensation. - Vi vil naturligvis spille vores chance, men de danske mestre vil med garanti komme drønende i et tempo og med en overvægt i nærkampsstyrke, som vil være forholdsvis nyt for spillerne. Vi må bide tænderne sammen og kæmpe med samme indædte vilje, som løftede spillerne gennem svære kampe i den foregående sæson. Jetsmark helt sikkert vil kæmpe med ryggen mod muren i de fleste opgør, mener Søren Jensen, Jetsmark AllStars. Trods mange kontakter er det ikke lykkedes at tilføre Jetsmark yderligere spillere udefra.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...