Als starter på egen bane

ALS:Sæsonens første serie 2-kampe spilles i torsdag eftermiddag, og i puljen, hvor Als og Skelund er med, er det vikingerne i Als, der har fordel af hjemmebane. Skelund skal en tur til Aars. Hadsund i serie 3 spiller sæsonens første kamp mandag 5. april på udebane mod Hornbæk SF. I Als er baneforholdene rimelige, hvad enten kampen mod Gundersted IF skal gennemføres på opvisningsbanen eller en af træningsbanerne. Skelund IF spiller sin første hjemmekamp mandag 5. april, og det bliver mod Ulbjerg IF. Græsset på HB's baner skal først i brug torsdag 8. april om aftenen, hvor Randers Freja kommer på besøg. Opstarten for samtlige hold har været vanskelige. Det er ikke blevet til megen træning på græs.