Musik

Alsidig og smuk nytårskoncert på Bratskov

BROVST:Makkerparret Pernille Bogø Bach og Christian Vestergaard Nielsen præsterede en flot nytårskoncert på det stemningsfulde Bratskov. Cirka 60 tilhørere var mødt frem for at høre Pernille Bach synge numre af blandt andre Puccini, Grieg, Rodgers and Hammerstein og Norman Andersen, akkompagneret af Christian Vestergaard. Han spillede også solo på flyglet, og det var klassiske værker af blandt andre Chopin, Grieg, Debussy, Schumann og Mendelssohn. Der var meget nordisk musik i repertoiret, og der blev sunget og spillet om både dansk, norsk og svensk forår. Parret demonstrerede stor alsidighed med både kraftfulde og stille, poetiske numre. Blandt numrene var et selvskrevet, med tekst af Pernille Bach og musik af Christian Vestergaard, med titlen Et lykkeligt nytår. Publikum gav et varmt bifald til de to dygtige aktører, og der var i det hele taget en god stemning. Ud over musik nød deltagerne kaffe og dejlig kage. Eftermiddagen var arrangeret af Lions Club Vor Frue Kilde, som bestemt regner med at gentage nytårskoncerten til næste år. Entreindtægten giver et overskud på cirka 3.000 kroner, som anvendes til humanitære formål lokalt og internationalt, fortæller Marianne Bach Hansen fra Lions-kvinderne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst