Alsidigt koncert- program i BAS

Der lægges ud med The Blue Van 19. september i BASaren

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Der er noget for enhver smag i efterårets koncertprogram i Brønderslev Amatør Scenes lokaler i Nørregade.

- Vi lægger ud med en akustik koncert med The Blue Van lørdag 19. september, fortæller Arne Mogensen fra BAS. Derefter har vi lokal rock med Ford T lørdag 26. september, og samme aften vil bandet præsentere deres nye cd - Regulator Music”.

- Ford T giver den altid fuld gas, når de besøger os, og de er altid garanter for en god fest. Og det har længe været et stort ønske at få The Blue Van tilbage i BASaren, hvor de spillede mange koncerter, før de slog igennem for alvor, og nu kunne det pludselig lade sig gøre, siger Arne Mogensen.

Han fortæller desuden at der igen holdes BørneBal i BAS. Det sker lørdag 10. oktober og torsdag 29. oktober kommer Allan Olsen forbi BASaren med en solo-koncert.

- Og der er allerede to koncerter sat i salg til foråret. Dels blues med Laugesen All Stars, dels en god gang guitarrock med Electric Guitars, slutter Arne Mogensen.

Billetsalget er gået i gang til alle koncerterne, og forsalget sker fra Bog & Ide, Algade, Brønderslev.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.