Aalborg

Alt at tabe, intet at vinde

Journalisten var først ude af startblokken, og så så de andre ellers bare ryggen.

Journalisten var først ude af startblokken, og så så de andre ellers bare ryggen.

AALBORG:Jeg kunne allerede høre mine kollegers hån, hvis jeg tabte. Alligevel kom jeg til at pippe foran atletiktræneren, at jeg havde overvejet at løbe 100 meter mod børnene som en del af artiklen. - Det kan vi godt finde ud af, sagde Nicolas Olsen. Jeg begyndte straks at undskylde med dårlige ben, og at jeg egentlig havde droppet det. Så burde den hellige grav være velforvaret, men kort efter hørte jeg Nicolas Olsen sige: - Vi skal lige bruge tre, som kan løbe mod journalisten, hvis han da vil? Der var stadig en vej ud, men lynhurtigt sad kniven lige mellem mine skulderblade. - Jamen, det vil han da gerne, sagde fotografen og kiggede op på mig med et lumsk smil. I startblokken Der var ikke andet at gøre, end at lave ti høje knæbøjninger og så tage plads i startblokken med tre børn mellem ni og tolv på flankerne. De trætte, gamle fodboldben og de otte kilos overvægt føltes pludselig dobbelt så tunge. Jeg måtte ikke tabe, så der skulle koncentration på. - På pladserne, færdige, løb! Først ud af startblokken. Ja tak! Og så fuld fart på. Jeg kunne mærke, at jeg hurtigt fik lagt afstand. Nu prøvede jeg tilmed at løbe med strakte håndflader for at skære vinden, som man ser på tv. Hvilket overskud. Efter 60 meter begyndte det at trække i baglårene, og jeg synes at høre børnene meget tæt bag mig. Måske var det bare paranoia. Og så begyndte benene ligesom at syre til. Kom nu! Kom nu! Men det lykkedes. Med strakte arme, som havde jeg vundet en OL-guldmedalje kom jeg først over stregen foran de 9-årige piger Sabrina Skinbjerg Hjorth og Ane Louise Olsen, samt 12-årige Daniel Rangel Pedersen. Æren var reddet. Jeg havde ikke tabt til børnene. Der var tilmed overskud til at få en vurdering af min præstation fra træneren. - Det var en fremragende præstation. Jeg fik ikke den præcise tid, men det gik meget stærkt, blev der sagt med et smil på læben. Med ro i sindet kunne jeg vende tilbage til redaktionen. Der var alligevel noget at vinde.