EMNER

Alt for doven til is

EN KVINDE er gået omkuld i en liggestol lige ud for en swimmingpool. Regnen styrter ned - så egentlig burde hun vel rykke indendørs. Men hun gider ikke. - Do-o-ovenskab, henånder en døsig stemme ind over en tv-reklame for en ny is af samme navn. Dengang far var dreng, hed isene sådan noget som Isbåd og Københavnerstang, Champagnebrus og Kung-Fu, og først senere blev de mere fjollede. Lidt hen i retning af Dobbelt-Yum-Yum og Drøbeldrøn (men ikke helt så slemt). Men i dag er det åbenbart ikke nok for at kunne komme af med en klat dybfrossen fløde. Det handler om opmærksomhed. Så et af de største isfirmaer har valgt at lade så stærke symboler som de syv dødssynder lægge navn til is. Altså ikke bare Dovenskab, men også Begær, Grådighed, Misundelse, Frådseri, Hævn og Forfængelighed. Nogle kritikere har allerede skruet sig op i forargelsens højder. Men det er der ingen grund til. Snarere en stille forundring over, hvor krampagtige nogle salgsmetoder godt ind imellem kan blive. Heldigvis er det sådan, at man kan vælge at give efter for én af dødssynderne - så man ikke gider købe nogen af isene. NÅ, HVAD kan man ellers finde på for ikke at komme til at skrive alt for meget om den overordentligt synlige og hørbare føljeton "Golfkrigen II", der på 11. døgn fylder meget på alle tænkelige kanaler? Tja, man kunne jo udstille en vis form for skadefryd (som sjovt nok ikke er en dødssynd) over, at en flok selvbestaltede clairvoyante er blevet hængt til tørre i det første af fire tv-programmer "Fornemmelse for snyd". Her kom det blandt andet frem, at en såkaldt ansigtstyder alligevel ikke kunne se, om personer lider af ubehandlet sukkersyge. Samtidig var mange rørende enige om, at et bestemt horoskop passede helt perfekt på lige nøjagtigt deres personlighed - selv om de havde fået udleveret nøjagtigt det samme horoskop! Jamen, der skal jo nok være mere mellem himmel og jord end så mange andre steder, men det er en offentlig hemmelighed, at det såkaldt alternative eller "okkulte" branche bugner af fusentaster, der spekulerer groft i andre mennesker svaghed og usikkerhed. Og umiddelbart virker "Fornemmelse for snyd" som et aldeles udmærket modtræk til TV 2 Zulus rystende ukritiske mikrofonholderi i "Åndernes magt" og "Klarsyn" (alene titlen på den sidste serie programmer; hvorfor ikke "Sandheden"?) IKKE FORDI denne skribent er strøget i en fartfælde (endnu) - men i dette lille land, hvor alle, der bevæger sig bare nogle ganske få kilometer hurtigere end det tilladte, bliver kriminaliseret, og hvor de mest forhutlede bistandsklienter og pensionister er under konstant mistanke for at ville fuske og fifle, ja, hér kan storforbrydere komme og gå, som var landet et diskret hotel. Har man dræbt ét menneske, er man som bekendt morder og bliver (forhåbentligt da) dømt som sådan. Men er man forbryder i storformat, og har man sin store del af ansvaret for, at op imod 100.000 kurdere er dræbt ved giftgasangreb, ja, så er man på tålt ophold i Danmark. Indtil man pludselig får brug for en pakke smøger. Og vips! Pludselig er man - med eller uden CIA's mellemkomst - tilbage i Irak som en brik i et større spil med det formål at få væltet Saddam Hussein. UANSET HVAD vi gør, kommer vi ikke uden om krigen, der - naturligvis - ikke bliver så kort og hurtig som der var lagt op til. Det går umådeligt hårdt for sig. Og ikke mindst tv-seerne kommer usædvanligt tæt på med liveoptagelser fra en krig, hvor de amerikansk ledede angrebsstyrker er oppe imod irakiske soldater, der optræder i civil eller i amerikanske uniformer, når de ikke gemmer sig bag civilbefolkningen. Ét er sikkert: Det bliver bestemt ikke mere hyggeligt de næste mange uger. Eller måneder. God søndag? Ove Nørhave er debatredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende.