Alt for højt

SKATTETRYK:Skatteminister Thor Möger Pedersen lægger op til, at regeringen vil sænke skatten på arbejde. Jeg må understrege, at det er bydende nødvendigt, at en skattereform bringer det samlede skattetryk ned. Skatten på arbejde er alt for høj i Danmark, og hvis man sænker skatten på arbejde med den ene hånd, men samtidig hæver afgifterne med den anden, er vi jo lige vidt. Så vil effekten være meget begrænset. Skattelettelserne skal i stedet finansieres ved at skære i de offentlige udgifter. Fjern topskatten og skær i bundskatten. Det er vigtigt, at skatten på arbejde bliver sænket for alle: Både de lavestlønnede, så det kan betale sig at arbejde, og for de højestlønnede, som jo i højere grad er med til at skabe arbejdspladserne. Regeringen må for alt i verden ikke begynde at genoplive tankerne om en millionærskat. Hvis man lægger flere byrder på de højstlønnede, bliver der ikke skabt de arbejdspladser, som alle danskere - også de lavestlønnede - har brug for.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.