Farsø

Alt for hurtigt i bil

Den hurtigste bilist kørte 101 km/t i bymæssig bebyggelse nær Farsø

Færdselspolitiet slog onsdag formiddag med laserkontrol af hastigheden til uden for Farsø. Arkivfoto

Færdselspolitiet slog onsdag formiddag med laserkontrol af hastigheden til uden for Farsø. Arkivfoto

FARSØ:Det koster dyrt at køre alt for stærkt.

Det kommer tre bilister fra lokalområdet utvivlsomt til at sande.

Onsdag formiddag røg de i Færdselspolitiets laserstyrede fælde på Fredbjergvej ved Farsø.

På det sted må man kun køre op 50 km/t.

Men en 37-årig kvinde blev noteret for 101 km/t. Hun har udsigt til betinget frakendelse af kørekort og en bøde på 5000 kroner. En smule billigere i bøde, men ikke meget, slipper en 38-årig og 48-årig mand med hastigheder lige over og lige under 90 km/t.

Begge må ligeledes regne med at skulle op til kontrollerende køreprøve for at generhverve retten til at køre bil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.