Alt for lidt samarbejde

Folkeskolen kæmper for at fastholde sin status som kulturbærende institution og samtidig tilpasse sig samfundsudviklingen. Der laves omstruktureringer, nye fagmål, kontrol og test af de enkelte elever. Der er fuld fart på skoledebatten.

Skolevæsen 1. juni 2005 22:25

Senest har spørgsmålet om forældrekontakten og samarbejdet mellem skolen og hjemmet markeret sig i avisspalterne. I NORDJYSKE kunne man 24.5. på forsiden læse, at der nu slås alarm, fordi folkeskolen mangler sanktionsmuligheder overfor elever og forældre, der enten er ligeglade eller direkte modarbejder skolegangen. Alt for mange forlader folkeskolen uden at have bestået de afsluttende prøver, og lærerne står ofte magtesløse. Der må gøres noget over for "de dovne og svage elever", som det hedder i omtalen. Politikere taler om øget kontakt mellem skole og forældre og mere fokus på lederrollen. En mulighed for bortvisning i en periode og en udbygning af forældrekonsultationen er nogle af forslagene fra politisk side. Der kan ikke være tvivl om, at det er et stigende problem, at nogle elever mangler engagement og skoleglæde, og at deres forældre ikke bakker op. Om det kunne bedre situationen, at skolen fik mulighed for at dumpe en elev, som professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Instituttet efterlyser, må være et åbent spørgsmål. Der vil altid være et antal skoleelever, som har store vanskeligheder med skolegangen og at man sjældent kan løse problemer alene ved sanktioner. I hvert fald får man ikke de mest negative og fraværende forældre i tale ved at give deres børn sanktioner! I hele diskussionen om gruppen af "dovne og svage" elever er der grund til at understrege det forældresamarbejde, som folkeskolens formål bygger på, og som der både er sat tid og ressourcer af til. Mange skoler har forsømt at nytænke. Forældresamarbejde er slet ikke udviklet og tilpasset til de nye læringsmiljøer. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor mange forældre er mere passive i forhold til folkeskolen end de burde være. Der findes forældre, som svigter deres børn ved at være ligeglade med skolegangen. Men der findes også skoler, som svigter opgaven at finde nye veje for kontakten og samarbejdet med hjemmene. Grundstrukturen i forældrekontakten er håbløst forældet adskillige steder og går årtier tilbage i forrige århundrede. Der tales f.eks. stadig om "konsultationer", som om forældre og elever er syge folk, der har fået en tid "hos lægen" og må vente pænt ude på de menneskeforladte skolegange, indtil det bliver deres "tur" til at komme ind og få en "recept" på, hvad der skal til for at skolegangen kan blive bedre. Alle hjem får den sammen "dosis", uanset om samtalen er nødvendig eller ej. Der er ofte ikke indbygget differentieret kontakt og fleksibilitet. Det kan ofte være en forudsigelig samtale, hvor der bliver sagt det samme som sidst. Også forældremøderne har mange steder ikke flyttet sig mange meter gennem årtier. De afholdes tit i halvkedelige klasseværelser uden hygge, sang eller stemning. Forældre lytter og lærerne orienterer – og engang imellem opstår der lidt dialog. Men forventningerne til hinanden er slet ikke afklaret, og man danser ofte diffust rundt om den varme grød. Det er samtidig et stort problem på nogle skoler, at alt for mange forældre er fraværende til disse klassemøder. De "sociale arrangementer" er også til at overse på en del folkeskoler. Fælles arrangementer og traditioner er ellers noget, som kan gøre en stor forskel og give "ånd" og sammenhæng i det lokale skoleliv. Det kan undre, at skole-hjem-samarbejdet er prioriteret så lavt, når man tænker på, hvor stor betydning det har for det sociale liv i klasserne og indlæringen. Der må udvikles nye redskaber i samarbejdet. Skolen og hjemmet bør være en positiv forbindelse, hvor man møder hinanden som medansvarlige parter. For nogle af de store problemer og nye udfordringer skal løses i fællesskab. Der skal samtales mere end informeres. Der skal lyttes mere til hinanden end orienteres. Et godt samarbejde kan ikke leve af information alene. Mange forældre rummer værdifulde ressourcer, som skolen har brug for, men som slet ikke bliver udnyttet. Men det kræver bl.a., at lærerne træder mere i karakter og påberåber sig den faglig kompetence og opgiver enhver frygt for at formulere skolens krav og samtidig møder forældre som ligeværdige parter i samarbejdet. Der må udvikles et nyt sprog, som er præget af respekt og positive forventninger. Kontaktfladerne må udbygges, så man allerede i børnehaveklassen får afstemt hinandens forventninger og kortlagt hvilke ressourcemuligheder den enkelte familie har. Man kunne f.eks. også tænke sig en ordning, hvor hele skole-hjem-samarbejdet i klassen eller på årgangen planlægges i fællesskab for et år af gangen, så alle er indforstået med indholdet og tager ansvar. På skolens budget er der jo sat timer af til dette arbejde. Skole-hjem-samarbejdet trænger til en gennemgribende fornyelse. Det er på høje tid, at det bliver en mere generel tendens, at forældresamarbejdet prioriteres højere og integreres på nye betingelser. Benny Vindelev er sognepræst ved Hans Egedes kirke og medlem er skolebestyrelsen ved Seminarieskolen i Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...