Byggeri

Alt for mange betonbunkere

Man kan ikke færdes langs Jyllands vestkyst uden at lægge mærke til tyskernes betonefterladenskaber, der ligger og vælter rundt i den yderste klitrække.

Skal man sige noget positivt om disse forsvarsværker, så kan det være, at deres blotte tilstedeværelse gjorde sit til, at det aldrig kom til en britisk invasion dér, hvilket kunne have gjort Jylland til en krigsskueplads. Når disse skæmmende fremmedlegemer i det åbne danske landskab ikke forlængst er sprængt i stumper og stykker, kan det have flere årsager. 1. De er åbenbart fremstillet af et solidt mareriale, så de ikke smuldrer og på den måde fjerner sig selv; de er åbenbart fremstillet af et mere solidt materiale og bedre beton end den, man bygger vejbroer af i dag. Det vil koste mange kræfter og økonomiske ressourcer at få dem bortsprængt. 2. Nogle få steder findes disse bunkers placeret på strategiske steder, ved Oddesundbroen og tilsvarende følsomme steder, hvor ethvert forsøg på bortsprængning vil være til fare for de nærmeste omgivelser. 3. Endelig lever der endnu mennesker, der gør sig til talsmænd for, at disse tyskerbunkere overhovedet ikke skal fjernes, men blive liggende, hvor de ligger, fordi de udgør et minde fra fortiden. Hvad det historiske angår, så synes jeg, at man roligt kan fjerne de 99 ud af hver 100 bunkere, der findes lang Jyllands vestkyst. Man kan således nøjes med at spare dem, der ikke bør eller kan bortsprænges på grund af risikoen for at ødelægge broer eller andre bygninger i nærheden. Med hensyn til økonomien i forbindelse med en mulig sprængning af disse uskønne betonkonstruktioner, kan det vel konstateres, at itusprængt beton ikke er ganske værdiløst. Da tyskerne straks i besættelsestidens overtog Rødslet flyveplads vest for Lindholm, udbyggede de denne flyveplads meget voldsomt med start- og landingsbaner, naturligcis støbt af solidt beton. Denne udbygninng skete i et sådant omfang, at da tyskerne i 1945 forlod den regulære krigslufthavn, lå der kilometervis af betonbaner til ingen verdens nytte. Betonbanerne skulle fjernes. I Sundby-Hvorup kommune fandt man på råd. Man slog egentlig to fluer med ét smæk. 1. De overflødige betonbaner blev bortsprængt af mennesker, som havde været arbejdsløse. 2. Betonmasserne blev anvendt til udbygning af kommunens villaveje, som hidtil kun havde været grusveje. Betonmasserne blev anvendt som bund i alle vejene, og siden blev der lagt asfalt på. Så vidt jeg ved, blev al betonen anvendt til dette formål. Det skulle undre mig, om ikke fornuftige kommunalfolk i tidens løb har tænkt i lignende baner med henblik på anvendelse af betonmasserne fra de tyske Vesterhavs-bunkere. Der findes vel stadig mulighed for fornuftig anvendelse af betonmasser i dag. Med hensyn til de 5-10 tilbageblevne kanonbunkere, så kan det være op til turist- og andre friluftsfolk, der skal "sælge" Danmark, at finde ud af en passende anvendelse af dem.