Alt for mange har snorksovet

Danmark 1. september 2005 06:00

INDVANDRING: For nylig kunne man læse i NORDJYSKE, at danskerne er et uddøende folk, og at efterkommere af nutidens danske statsborgere vil udgøre en minoritet mod slutningen af århundredet. Det betegnes som en opsigtsvækkende fremskricning begået af en lektor i demografi. Jeg kan ikke forstå, hvad der er så opsigtsvækkende? Den Danske Forening og flere andre har i mange år advaret om, at dette ville ske, men har danskerne villet høre? Nej, "for vi har det jo godt nok". Den sætning har jeg hørt til bevidstløshed, og den giver mig kuldegysninger! I 1999 advarede professor i befolkningsudvikling Poul Chr. Matthiessen imod indvandringen. Danskerne har ikke fået sandheden at vide, skrev han: "Indvandringen er uden historisk sidestykke, og det, man i realiteten har ladet ske, er en omfattende ændring af den danske nation". Professoren blev på det nærmeste overfaldet af især de radikale og socialdemokraterne med undtagelse af Karen Jespersen, som af samme grund forlod Christiansborg. Nu er professoren igen ude med advarsler, specielt møntet på dårlig integration af kvinder, men med mindre indvandringen og familiesammenføringerne stoppes helt og aldeles, så er vi fortabt, og det danskerne egen skyld. Alt for mange har snorksovet uden tanke for deres efterkommeres fremtid. Skam få jer og pokker tage EU, som garanteret har en stor, fed finger med i spillet!

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...