Alt for politisk korrekt

Vi lever i en meget politisk korrekt tid, hvor det, som bærer det folkelige fællesskab, er under pres. Heldigvis har vi stadig julen, der ikke bare minder os om, at Danmark er gammelt kristent land, men også, at der er noget, som vi er fælles om. Indtil for nylig har jeg tænkt, at intet kan rokke julen og juletraditionerne rent folkeligt. Julen er årets største folkefest, men der er også ved at gå skred i den.

Forleden kunne man læse, at en skoleleder i forbindelse med juleafslutningerne var begyndt at lave salmerne om af hensyn til muslimerne. I salmen "Et barn er født i Betlehem" var alle de vers, der mindede for meget om kristendommen, slettet ud. En anden skoleleder bad om, at præsten til en juleafslutning ikke bad fadervor, og da han nægtede, blev det hele aflyst. Kirkeminister Manu Sareen kan også være med. I anledning af julen udsendte han et religionsneutralt julekort med indskriften "Season's Greetings". Sådan er det nemlig blandt de meget politisk korrekte. Der siger man ikke "glædelig jul", for det kunne jo støde muslimerne og andre, der ikke fejrer jul. Man får et klart indtryk af, at det ikke er kristendommen, men til den politiske korrekthed, som landets kirkeminister bekender sig til. Der tegner sig et klart billede af, at han først og fremmest betragter folkekirken som en statslig religionsanstalt, hvor det er den politiske korrekthed og ligestillingen, der skal dyrkes, og hvor det er ham, der er chefen og bestemmer. Nu kan han så ikke engang som landets kirkeminister mande sig op til at skrive "glædelig jul" i sin julehilsen. Hvad bliver det næste? Manu Sareen har bebudet, at han i forbindelse med menighedsrådsvalget i 2012 vil ud og slå et slag for folkekirken med alle mulige poppede events. Jeg synes, at han skulle spare kirkeskatteydernes penge. Han kunne i stedet begynde med skrive glædelig jul i sine julehilsner og dermed vedkende sig, at han er minister for en kirke, hvor julen er en af de store højtider. Den politisk korrekthed er en syge, der gør, at man fornægter alt, hvad der gør Danmark til Danmark, i et fromt selvhad. Det fromme selvhad lanceres under noget så fint som tolerance. Det er drevet frem af den besynderlige form for logik, at man først når topmålet af tolerance, når man har holdt ophørsudsalg over sin egen tro, kultur og traditioner, så der til sidst ikke er mere tilbage. Det er sørgeligt, at det nu også skal gå ud over julen, som er en af de begivenheder, der minder os om, at Danmark er et gammelt kristent land, og at der er noget, som vi stadig er fælles om.