Alt for stærkt på Præstbrovej

I alt blev 230 bilister i Thy og på Mors fanget af politiets fartkontrol i sidste uge

Helle Møller Larsen
Politiet har i sidste uge haft måleudstyret fremme som led i en landsdækkende fartkontrol. På billedet ses politiets bil indefra. Arkivfoto: Ole Iversen
Kriminalitet 16. maj 2018 12:01 - Opdateret 16. maj 2018 12:17

THY-MORS: 230 bilister blev stoppet af politiets fartkontrol i Thy og på Mors under sidste uges landsdækkende fartkontrol. Og alle sigtes for at køre med for høj hastighed. På otte strækninger, en på Mors og de resterende i Thy, var der fartkontrol.

17 bilister blev fanget af fartkontrollen på Præstbrovej på Mors.

- På Præstbrovej er den tilladte hastighed 70 kilometer i timen. Her blev der målt 95, 97, 98 og 103 kilometer i timen, fortæller Jon Westergaard fra trafiksektionen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der blev dog især kørt for stærkt på Oddesundvej i udkanten af Ydby.

- Her stoppede vi 165 bilister, hvoraf de 45 fik klip i kørekortet. De kørte med mellem 71 og 82 kilometer i timen i en byzone, hvor man må køre 50. Samtlige klip blev givet her. Det er det sted i politikredsen, hvor flest har kørt for hurtigt gennem en byzone, siger Jon Westergaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...