Lokalpolitik

Alt for stor afstand

VÆLGERE/VALGTE:Skal regionerne nedlægges? Spørgsmålet er med ét blevet aktuelt, efter at VKO-regeringen har sat det på den politiske dagsorden. Men reelt er det hele den få år gamle kommunestruktur, der er kommet i spil. Og det forekommer tiltrængt.. Med effekt fra 2007 fik vi barberet de mere end 1000 primærkommuner skåret ned til 98 såkaldte storkommuner - og de 14 amter reduceret til 5 regionskommuner. Opfinderen var daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Man kan derfor opfatte regeringspartiernes interesse for at genoverveje regionernes rolle som en erkendelse af, at konstruktionen ikke var den mest vellykkede. At blive klogere bør man ikke skose den nuværende statsminister for. Sådanne selverkendelser er sjældne i politik. MEN EN advarsel om snuptagsløsninger og nye finurlige kommunestrukturer må være på sin plads. Det gigantiske offentlige forvaltningsapparat, der blev resultatet, da den nuværende kommunestruktur blev indført, er ikke blot uoverskueligt, overdimensioneret, tungt og kostbart. Det er et system med flere lag af bureaukrater, som umager sig for at finde på opgaver, hvor der kan udvikles nye aktiviteter, regler og forskrifter, der kalder på kontrol og tilsyn. Afstanden mellem på den ene side politikerne og forvaltninger og på den anden side borgere og vælgere vokser lag for lag og dag for dag. REGIONERNE blev et misfoster. Deres hovedopgave er at styre sundhedsvæsenet - med vægt på sygehusdriften. Men det er staten (regeringen), der helt ned i detaljen afgør, hvordan det skal ske. Udstikker de økonomiske rammer og bestemmer, hvor og hvordan sygehusene skal drives. Konstruktionen er i hver af de fem regioner tilført et folkevalgte råd - på hver 41 medlemmer med en fuldtidsformand i spidsen. Regionsrådene tilskrives et ansvar, som de ikke har mulighed for at løfte. Deres magtesløshed er total. De er mere rådgivende end besluttende. Regionsrådene er terapi for politisk interesserede partisoldater, der med deres engagement skal demonstrere en såkaldt folkelig forankring af de regionale råd. DET UMAGER regionspolitikerne sig for at gøre noget ved. Bistået af forvaltningerne udarbejdes udviklingsplaner, der som en lind strøm fosser ud - for Nordjyllands vedkommende fra Regionshuset i Aalborg Øst - hvor de fysiske rammer for den tidligere amtskommune for længst er sprængt Fremtidsvisionerne skal udfoldes i nye fora. De politiske partier er for længst koblet fra. Det samme er vælgerne: Ved det seneste valg (2009) var valgdeltagelsen den laveste i 35 år. I Region Nordjylland er der indkaldt til visionskonference den 10. september. 200 nordjyder fordelt på alder, køn, erhvervs og kommune, er udpeget til at mødes med lydhøre politikere fra Region og Kommuner. Borgertopmøde betegnes seancen "Demokrati med tang" kunne man også kalde det. DET NYE kommunale landkort, som Storkommuner og Regionerne tegnede, blev solgt under overskrifter som forenkling, smidiggørelse og en gevinst for demokrati og borgerinddragelse. Det blev i stedet de lukkede fora'er for magtesløse folkevalgte, der høfligt og lydhøre efterlever bureaukraternes / forvaltningseksperternes anvisninger. Det sker, at borgere opponerer mod trufne beslutninger - når de ved politiske afgørelser føler at retsbevidstheden knægtes. Men, som en af de få virkelige magthavere i "lokaldemokratiet", Aalborgs borgmester Henning G. Jensen, så rigtigt sagde (her i avisen 9.8.): "Det varer ikke lang tid, så har folk glemt det. Det er ligesom med avisen - den bliver brugt til at pakke fisk ind i dagen efter.." MED SÅDAN en holdning får man den politiske magtarrogance udtrykt for fuld udblæsning. Her har vi en kvalmende illustration af afstanden mellem borgere og lokalpolitikere i dagens Danmark. Demokrati og borgerprotester som indpakningspapir... BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.