Hjørring

Alt fungerer

Af Jørgen Jørgensen Bekkasinvej 3, 9800 Hjørring jj.lonstrup@gmail.com INDSAMLING: Sjældent har jeg haft det bedre i mit indre end i søndags (29.3.), da jeg havde samlet ind til Kræftens Bekæmpelse – for første gang. Jeg var en lille hjælp i en stor sag, vi skal have løst. Og hvilken organisation, som står bag! Alt fungerer. Man tilmelder sig på et landsdækkende telefonnummer – bliver ”tildelt” en lokal indsamlingsleder, man kan spørge om alt det praktiske – på dagen får man en rute, et kort og en beskrivelse – og bagefter en sandwich og en forfriskning, imens man får resultatet af sin egen indsamling. Senere på dagen en sms og en mail med det samlede resultat, og en tak. Men da jeg gik fra banken i Østergade sammen med mine to børnebørn, som var med til indsamlingen, fik jeg det bedste! ”Det har været en rigtig, hyggelig dag, morfar. Og meget mindefuld.” Sagt af Jonas på 12 år, som mistede sin mormor i 2008. Hun døde af kræft.