Alt går galt i BAS-julespil

BAS er snart klar til premiere på voksengruppens forestilling

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Julen står for døren, og det samme gør Brønderslev Amatør Scenes voksengruppes forestilling ”Sikken voldsom trængsel og…”

Stykket foregår nogle år tilbage og handler om en familie, der bliver ramt af mange ulykker. De er meget fattige, fordi far, Kaj, og søn, Hans Peter, ikke kan få arbejde. De gruer for julen, som kun er tre dage væk, og der er ingen penge til gaver og mad, da de over den sidste tid har oparbejdet en gæld og der er stor risiko for, at de bliver sat på gaden inden jul. Derudover er den ene datter, Gerda Sofie, højgravid og farmor, Grete, kan hvornår det skal være, blive kaldt hjem til sin skaber.

- Vist ikke forkert at sige, at det er den rene elendighed, lyder det fra instruktør Susanne Berthelsen.

Men hvad gør skuespillere, teknikere og kostumefolk, når alt omkring forestillingen svigter, og man står på scenen og skal sørge for, at publikummet dels ikke opdager fadæserne og derfor stadig prøver på at få stykket til at hænge sammen.

Genren for stykket er nemlig, det man kalder Coarse Theater. Coarse Theater er en genre, hvor alting går galt, og hvor skuespillere gør, alt hvad de kan for at redde stykket.

Kort sagt er det et stykke om og med forviklinger, trængsler, jammer, elendighed, humor og masser af overraskelser.

Instruktør Susanne Berthelsen fortæller, at der er 16 skuespillere med i forestillingen, og de er snart klar til at vise, hvad de har øvet på i efteråret.

”Sikken voldsom trængsel og…” spiller i BASaren, Nørregade 58, og forsalg af billetter er startet i Bog & Ide, Algade, Brønderslev. Der spilles fredag aften 19. november samt om eftermiddagen lørdag 21. og søndag 22. november.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politi og kommune undersøger henvendelse om muligt overgreb i børnehave
Luk