Alt gik i sort

73-årige Gunnar Højbjerg trivedes alligevel ikke på Rosengården. Samtidig med at han blev flyttet til Frederikshavn, blev hustruen Lene ramt af en depression

Billedet af Lene og Gunnar Højbjerg er fra sidste forår, da Gunnar Højbjerg "flyttede hjemmefra". Det har ikke været muligt at fotografere Gunnar i sine nye omgivelser i Abildparken. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Billedet af Lene og Gunnar Højbjerg er fra sidste forår, da Gunnar Højbjerg "flyttede hjemmefra". Det har ikke været muligt at fotografere Gunnar i sine nye omgivelser i Abildparken. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Da vi for et års tid siden første gang mødte Lene og Gunnar Højbjerg, var Gunnar lige flyttet ind på demensafsnittet på Rosengården i Sæby. Alt tegnede lyst. - Det gik desværre ikke. Gunnar stak af, og han var ikke glad. Efter nogle måneder blev han flyttet til Abildparken i Frederikshavn. Samtidig gik jeg ned med en depression. Det er Lene Højbjerg, der opridser den triste udvikling i familien. Det er to måneder siden, hun har besøgt Gunnar i Abildparken, men fra personalet og familien ved hun, at han nu har det langt bedre, er mere aktiv og deltager i hverdagens gøremål på stedet. Lene Højbjerg lider af sygdommen menière, der for hendes vedkommende er karakteriseret ved voldsomme svimmelhedsanfald og træthed, der betyder, at hun ofte må holde sengen. En teori er, at stress kan påvirke sygdomsforløbet, så efter at Lene i en periode havde travlt med flytning af Gunnar og var bekymret for fremtiden, har hun fået det værre. Nogle dage kan hun ingenting, og kan ikke planlægge besøg hos Gunnar i forvejen. - Jeg har det også psykisk dårligt, så jeg kan ikke klare at besøge Gunnar lige nu. Jeg har ikke vænnet mig til at være alene. Husk på, at vi har været gift i 42 år, siger Lene Højbjerg. Til gengæld mener Lene Højbjerg, at hendes mand stortrives i Abildparken. - Han er mand, der altid har været i vigør. I Abildparken inddrager de ham i mange ting. Han hjælper til i køkkenet, og han har ansvaret for at fodre ænderne i den lille sø. - På Rosengården i Sæby sad han bare. Der er ikke meget ved at se sort-hvide Lille Per film. - Nu griner han og er glad. Jeg regner med, at Abildparken er et blivende sted for Gunnar. Det er de sødeste mennesker, der arbejder der. De er venlige og opmærksomme, mener Lene Højbjerg. Da Gunnar boede på Rosengården, troede han, at han og Lene var blevet skilt. Nu spørger Gunnar spørger aldrig til hende. - Hukommelsesmæssigt er han tilbage i 60'erne. Han kan ikke huske hvem, der har besøgt ham for en time siden, vurderer Lene Højbjerg.