Thisted

Alt godt fra havet

32 slags fisk var på menuen til fiskebordet ved Vorupør Strandfest

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

32 forskellige fiskeretter blev der serveret på tag selv-bordene.

I 23 år har der været afholdt strandfest i Vorupør i juli. Og i år var ingen undtagelse, da arrangørerne Vorupør Boldklub igen for 24. år i træk indbød til sommerstrandfest på landingspladsen. Og især lørdagens fire timers lange fiskebord blev noget af et tilløbsstykke. - Vi har 640 spisende gæster, så det er vi godt tilfredse med, fortæller Lars Hyldahl, næstformand for Vorupør Boldklub. Fiskebordet med alt godt fra havet er en fast tilbagevendende tradition under strandfesten, og næstformanden kunne oplyse, at dagen var forløbet uden problemer. I alt 32 forskellige retter fisk var forberedt og gjort klar på tag selv-bordene af de cirka 50 hjælpende frivillige, men én ret skilte sig dog ud. - Vi har lavet over 2000 fiskefrikadeller. Det er simpelthen altid folks favorit. Selv når folk synes, de er mætte, har du åbenbart plads til en fiskefrikadelle mere, siger Lars Hyldahl. Det er både lokale folk, turister på besøg, og personer, som kommer langvejsfra, der tilmelder sig fiskebordet, oplyser næstformanden. Men det er der også brug for.